All in DIY

Gæk-gæk-gæk

Vidste du, at traditionen med at sende gækkebreve er dansk?

Jeg elsker både at lave og modtage gækkebreve. Det er ikke altid lige let at gætte, hvem der har sendt gækkebrevet, så jeg har indkøbt et antal påskeæg i tilfælde af, at jeg ikke kan gætte afsenderen

Voila - rene bageplader uden knofedt

Jeg bruger min ovn rigtig meget, og den trænger i den grad til en grundig rengøring.

Jeg har fundet et gammelt trick frem - nemlig at smøre bagepladerne ind i brun sæbe, put dem i en sort sæk med en skvæt salmiakspiritus og lad stå til næste dag - voila rene bageplader uden knofedt

Bevar dine minder

Minder varer for evigt.

Der er noget særligt ved at tage et album ud fra reolen. Med en fotobog bevarer du de dejlige minder både for dig selv og andre, og det er nemmere end du tror at lave det. Prøv at kigge på dinfotobog.dk og bliv inspireret.

Lidt om plantefarvning

Lidt om plantefarvning. Hvis du har en t-shirt, der er blevet træt i farven, kan du farve den med plantefarver. Vidste du, at du kan plantefarve med megt af dit køkkenaffald? Prøv for eksempel at farve med avocado- skaller og sten. Farverne bliver douche og helt naturlige pastelfarver.

Lav papirblomster sammen

Endelig har vi fået digital kontakt til yngstebarnebarnet i New Zealand.

Det er så dejligt når der kommer en beske: “Should we talk in the moorning"?

Vi er begge glade for at lave papirblomster, og vi aftalte ved vores sidste snak, at vi hver især skulle lave en papirblomst i den næste uges tid og sende et billede til hinanden.

Jeg har allerede lavet min crepepapirblomst - en lyslilla pæon - efter bogen Crepepapir Blomster Materialer og teknikker af Tina Krøyer.

Bogen er rigtig fin, på dansk og let forståelig med flotte billeder, tegninger og små videoer af teknikkerne.

Weekend

2. søndag i advent forløb stille og roligt på matriklen. I weekenden har jeg syslet lidt med at lave stjerner af fyrrenåle. Stjernerne skal minde os om dem vi savner, og som nu er stjerner på himlen. En af børnebørnspigerne i gaden kom forbi til en kop kakao og en snak, mens vi hyggede os med at lave lidt juleting.

Julen er hjerternes fest. Naboen kom forbi døren med små hæklede julehjerter, mens vi fik en kort snak på trappen om den forestående jul og Coronaen.

Søndag skulle vi have været til fælles småkage-bagedag med børn og børnebørn, men på grund af den stigende smittespredning har vi valgt at blive hjemme på matriklen.

Sådan bruger du dine garnrester

Hvordan skal jeg bruge mine garnrester?

Det er en tilfredsstillelse ved at bruge op. Prøv at finde små projekter, hvor du kan bruge dine garnrester.

Strik for eksempel en mobiltelefontaske eller fine scrunchies (elastik til håret) - så har du gaven til pigen med det lange hår.

Strik en taske - eller strik fine hjerter til juletræet i alle regnbuens farver.

Køkkenmakeover finish

Den største forandring er selvfølgelig nye hvidevarer og ny firkantet vask i stedet for den runde, men også det smalle skab ved skorstenen, til opbevaring af viskestykker m.m., som har fået en gang tavlemaling. Det er så flot, synes jeg.