DIY weekendprojekt
En stjerne for hver vi savner
Igen i år vil jeg lave skønne stjerner af naturens egne materialer - nemlig fyrrenåle.
Fyrrenålene er som skabt til at lave stjerner. Nålene hænger nemlig sammen to og to.
Sådan gør du:
Spred de to ben på nålene , og lim en tredje nål på de to ben, så det bliver til en trekant.
Lav en trekant mere og læg de to trekanter ovenpå hinanden - og voila du har en stjerne.
De florlette stjerner skal hænges op i lampen over spisebordet som et symbol på de mennesker, som vi mangler ved julebordet, og som nu er stjerner på himlen.