Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Lad dine yndlingsopskrifter være en del af familiens historie

Lad dine yndlingsopskrifter være en del af familiens historie

Giv familiens opskrifter videre til næste generation

Minder fra barndommen

I min barndom bagte min mor altid vafler til jul. Vi boede på det tidspunkt i Sverige, og vaffeljernet var efter den tid meget avanceret. Det var blankpoleret og rundt, og inden i var der udformet hjerter til dejen.

Jeg kender ikke opskriften på vaflerne, men husker, at der var kærnemælk i. De lune vafler blev lavet bordet og spist undervejs med flødeskum rørt med solbærsyltetøj.

Mors småkager

I mit unge ægteskab var det altid tradition til jul, at min mor bagte småkager til os andre i familien. Hun bagte flere forskellige slags småkager, som vi fik leveret i gamle kagedåser.

Der var som regel altid vaniljekranse, finskbrød og nogle meget lækre sprøde pleskler, som var lagt sammen med pålægschokolade.

Giv familieopskrifterne videre

Desværre har min mor ikke skrevet opskrifterne ned. Det er rigtig ærgerligt, for jeg synes, at der er noget hyggeligt ved at føre familietraditioner og familieopskrifter videre.

Jeg tænker derfor, at jeg vil lave en bog med mine egne yndlingsopskrifter - både kage- brød- og madopskrifter, som jeg vil give til som en personlig gave til mine børn. Jeg syntes, det er en dejlig måde at bevare de dejlige minder, som jo også følger med opskrifterne.

Min far lavede for eksempel altid gammeldags æggekage med stegt flæsk på sin egen fødselsdag og inviterede os alle sammen. Hver gang jeg spiser æggekage, tænker jeg på min far.

Ja, og så er der min svigerfars klejneopskrift. Den skal også med i bogen.

Jeg selv har lavet mit eget rugbrød i mere end 30 år - og så er jeg specielt glad for sunde kager. De opskrifter vil jeg også gerne give videre.

Min bog skal vise billeder af opskrifterne, og tips og gode råd og bliver på den måde original og samtidig en kærlig hilsen fra mor.

Hvis du også har lyst til at lave din egen bog kan du bruge programmet Canva, som har massevis af skabeloner. Der findes også rigtig mange andre gode programmer - fx dinfotobog hvor du kan lave din egen bog online.

Du kan selvfølgelig også håndskrive dine opskrifter - det vigtigste er, at de bevares.

Husk at forevige familiens opskrifter - denne her har vi mistet - og ingen kan huske den

Husk at forevige familiens opskrifter - denne her har vi mistet - og ingen kan huske den

Simpel, men god opskrift på kødsovs - den skal da med i bogen

Simpel, men god opskrift på kødsovs - den skal da med i bogen

Denne her lækre, sunde kage med avocado er en af mine yndlingsopskrifter - den skal også med

Denne her lækre, sunde kage med avocado er en af mine yndlingsopskrifter - den skal også med

Skøn, italiensk småkage, som smager virkelig godt til en kop the eller kaffe

Skøn, italiensk småkage, som smager virkelig godt til en kop the eller kaffe

Weekend vibes uge 48 - 2024

Weekend vibes uge 48 - 2024