All tagged #weekend

Weekend vibes uge 46 - 2024

En uge præget af hverdagsliv med træning og byggeri. Det er dejligt at bruge kroppen igen efter min sygdomsperiode.

Vi er ved at nå en af de store milepæle i vores byggeri. De to nye rum er “næsten” færdige, så vi nød lige rødvinen i de nye gemakker.

Weekend vibes uge 45 - 2024

En uge der igen er gået alt for hurtigt. Mine forkølelses/halssymptomer trak ud, og ugen blev derfor lidt amputeret - ingen træning og badminton. Heldigvis er alting bedre nu, og vi kunne søndag fejre Mortens aften, som vi plejer - hele familien her i DK

Weekend vibes uge 44 - 2024

Det har været en træls uge.

Jeg har ligget syg det meste af tiden med ondt i halsen, hoste og hovedpine. En coronatest var negativ.

Det er længe siden, jeg har været så syg, og lige nu er jeg bare fyldt med taknemmelighed over det liv, som jeg lever - når jeg altså er rask.

Weekend vibes uge 43 - 2024

Ugen startede egentlig godt med den sædvanlige træning og senere hygge med et barnebarn, men så kom den snigende - ondt i halsen og hoste. Resten af ugen har været øv. Uendelig hoste, hovedpine og ingen søvn. Det kan kun blive bedre i næste uge.

Weekend vibes uge 37 - 2024

En uge som bare er gået med ikke så meget. Det er jo ikke helt rigtigt, for vi har både passet træningen, badminton, svømningen og jobbet som skolevenner - men ugen har været lidt sløv.

Vi ser heldigvis ind i en ny dejlig uge med gode oplevelser i vente.

Weekend vibes uge 33 - 2024

Endnu en uge er forbi.

Dagene flyver afsted i seniortiden. I denne uge har vi både været til fødselsdag og bisættelse. Det er sådan, livet er.

Vi holder fast i vores motionsdage, og så er der nok at gøre i huset. Vi keder os ikke.

Weekend vibes uge 30 - 2024

Det er hverdag igen, og vi er i gang med træningen og den sunde livsstil igen.

Byggeprojektet er også startet op igen, og vi er godt på vej med gæstetoilettet.

Nu varer det ikke længe, inden de to duschtoiletter kan sluttes til - det skal nemlig ske på en gang.

Weekend vibes uge 25 - 2024

En uge hvor følelserne har været på ruchetur. Vi har knoklet for at blive færdige til at modtage familien fra New Zealand, og samtidig har maven været fyldt af sommerfugle. Tænk, at det er nu, vi skal samles igen efter 8 år.

Og endelig kom forløsningen så fredag - og lige nu føler jeg, at det hele er en drøm, som jeg ikke vil vågne af igen.

Med andre ord - det er ren nydelse her på matriklen.

Weekend vibes uge 24 - 2024

En uge hvor vi bare har haft travlt med vores byggeri. Status er nu, at badeværelset i kælderen er (næsten) klar til at åbne for det første bad, lejligheden er (næsten) klar - men bliver helt klar inden fredag til at modtage vores gæster fra New Zealand. Alt andet vi når i ugens løb er bonus.

Weekend vibes uge 23 - 2024

En travl uge igen med arbejde på huset, men også tid til at høre det spændende foredrag om det vellykkede seniorliv med Svend Brinkmann, som Horsens Holder havde arrangeret. Ugen sluttede af med demokratiets festdag, hvor vi var valgtilsynsførende.