Weekend vibes uge 40 - 2024
Ugen der gik: Klimaforandringer - hvad gør min by? spil og spis, ugens motion, vinterklar
Jeg har været til et spændende møde omkring klimaforandringerne, og hvad min by gør for at imødekomme udfordringerne.
Det var utrolig spændende at høre om de tiltag, som byen allerede har gjort, og som rent faktisk virker.
For et nogle få år siden blev et helt boligområde ved bygholm sø evakueret på grund af frygt for dige-kollaps, da dæmningen og slusen blev udfordret på grund af ekstra store mængder regnvand.
Dengang blev det besluttet, at der skulle laves en ny sluse, som skulle klimasikre Horsens i forbindelse med en planlagt vejudvidelse.
Den nye sluse styres af kunstig intelligens og har en vejr-radar, så den automatisk lukker vand fra søen ud i Bygholm Å, hvis der kommer meget regn.
Mega spændende at høre om de tiltag der er gjort med hensyn til de store regnmængder, og om fremtidige tiltag for fx midtbyen.
Spil og spis
Vi har indført spil og spis, hvor vi mødes hos en af børnefamilierne med mormormad dinner transportable, hvor vi spiser sammen og bagefter hygger over et spil.
Mega hyggeligt midt i ugen.
Svøm dig glad
Vi har haft rigtig travlt i ugens løb, så vi missede en dag i motionscentret. Det er noget, jeg kan mærke. Så snart jeg ikke træner, får jeg ondt i ryggen,
Vi pakkede derfor badetøjet fredag eftermiddag og snuppede lige 1.000 meter i vandet.
Det er helt vild, så glad jeg bliver af en svømmetur.
Vinterklar
Weekendvejret indbød til at få haven gjort vinterklar.
Der blev slået græs for sidste gang i år, fejet og gjort klar til at pakke havemøblerne væk.
Jeg svingede mig også lige op til at bage en lækker søndagskage - en chokoladekage som er ren konfekt.
Opskriften har jeg fundet i Sif Orellana og Vivian Christensens nye bog Hyggeliv.