Weekend vibes uge 46 - 2024
Ugen der gik: Genbrugsguld, IG kursus, motionen genoptaget, julekalender, let vask, søndagskaffe med hyggesnak og et strejf af alvor, forskud på fejring af en milepæl
Genbrugsguld
Mandag kørte jeg forbi vores lokale genbrugsplads for at kigge i teltet.
Her kan man nemlig indlevere gode og brugbare ting - og sæt der lige var noget, som jeg kunne bruge?
Det var der 😊
En mand indleverede en stor bunke fejekoste, mens jeg var der, og vupti var jeg to koste rigere - til 0 kroner.
Med kostene i bilen fortsatte jeg til Reshoppit, hvor jeg hurtigt lurede alle stativerne af med tøj og faldt over en lille fin top, som vil være velegnet til årets første julefrokost i den kommende uge.
Motionen genoptaget
Efter flere uger med sygdom var jeg klar til både styrketræning og badminton tirsdag. Det føles dejligt at være i gang igen, og jeg kan mærke, at min krop har brug for at blive rørt.
Julekalender
Jeg har lige investeret i en sød lille julekalender, som skal hjælpe med at holde december måned organiseret. Hver dag i december måned vil jeg trække et kort med en motiverende tekst til oprydning/organisering.
Jeg har fundet den fine kalender her
Vask på den lette måde
Strømmen har været dyr i den sidste tid, så vasketøjet havde hobet sig op. Søndag var priserne fornuftige, så der blev sat gang i vaskeriet med både vask og tørring.
Jeg har forresten prøvet de nye vaskeark fra Spotless
Ikke noget med at slæbe dunke eller kasser med flere kilo vaskepulver. To små ark i maskinen, og vupti rent tøj.
Søndagskaffe
Søndag havde vi inviteret kaffegæster.
En af gæsterne har glutenallergi, så det blev den sædvanlige chokoladekage, med smag som ren konfekt. I stedet for hvedemel brugte jeg maizena i kagen.
Vi fik en hyggelig snak med et strejf af alvor omkring både sygdom og situationen lige nu.
Byggeriet
Vi er tæt på at nå en stor milepæl, hvor de to nye rum bliver helt færdige.
Vi har nu fået flisekanten sat op hele vejen rundt i rummene, og nu mangler der fugning af kanten og siliconefuge ved gulvet, rundt om vinduerne og døren. Det virker ikke af særlig meget, men alting tager tid.