Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend vibes uge 50 - 2024

Weekend vibes uge 50 - 2024

Ugen der gik: Julefrokost for frivillige, byggeprojektet, slikkepinde og på kontoret, håndbold og hygge

Julefrokost for frivillige

Som frivillig i Ældresagen, var vi inviteret til julefrokost hos Ældresagen. Vi var vel ca. 150 mennesker, og arrangementet blev holdt på Comwell Horsens.

Her fik vi en lækker julefrokost med alt, hvad hjertet begærer, og hyggeligt samvær med nye mennesker.

Hyggeligt samvær med nye mennesker

Byggeprojektet

Udover julefrokosten så har der ikke været megen julehygge i hvert fald ikke herhjemme.

Alt er nemlig splittet i atomer på grund af nedrivningen af det gamle gæstetoilet.

Jeg har trykket på pyt-knappen, for fjernelsen af det gamle gæstetoilet har stået højt på ønskelisten meget, meget længe, og nu sker det så endelig, og jeg får min store gang med masser af lys.

Der venter dog en del arbejde i rummet, hvor der skal lave reparationer af murværk, sættes nye lofter op og repareres gulv.

Til gengæld kan jeg glæde mig over, at det nye gæstetoilet er (næsten) færdigt - det nye douchetoilet er sat op og efter lidt udfordringer med en utæthed, virker det.

Strømmen mangler dog at blive tilsluttet, så jeg må vente med den store skylning af bagdelen, til elektrikeren har tid.

Jeg glæder mig til at lære douchetoilettet at kende

Bag døren gemmer der sig det gamle gæstetoilet, som er taget fra gangen i sin tid

Sjovt at se de forskellige tapeter der har været

Så er der hul - sikke en forskel

Slikkepinde og på kontoret

Fredag gik vi på juleferie fra vores klasser, hvor vi er frivillige skolevenner.

Næste fredag er deres sidste skoledag, og her skal de have lov til at hygge uden os, I anledning af min fødselsdag den 23. delte jeg slikkepinde ud og fik til gengæld en fødselsdagssang og mange krammer fra børnene. Det er simpelthen en berigelse at være skoleven.

Efter timen bad læreren os om at “gå på kontoret”.

Jeg kunne næsten mærke ørerne blive røde, som dengang jeg selv gik i skole. Kontoret var ikke noget, man ønskede.

Heldigvis var det en god oplevelse at være på kontoret denne gang. Her ventede nemlig et par gode flasker vin og chokolade i en fin pose som tak for hjælpen fra skolen for vores indsats som skolevenner.

Det var slet ikke ventet og lidt rørende at blive påskønnet på denne måde.

En dejlig påskønnelsesgave fra skolen hvor vi er skolevenner

Håndbold og familiehygge

Søndag var der dømt håndbold og hygge hos yngstebarnet og hendes familie.

Vi fik dejlig aftensmad chili con carne og risengrød, og efter spisningen sad vi og hoppede i sofaerne nøjagtig som i gamle dage, hvor alle tre børn var hjemme. Her havde vi altid en fest, når Danmark spillede håndbold eller fodbold.

Desværre gik det ikke så godt for Danmark denne gang, men også flot med en sølvmedalje.

Lækker chili con carne på en blæsende søndag

Tid til kærlighedskranse

Tid til kærlighedskranse