Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend vibes uge 24 - 2024

Weekend vibes uge 24 - 2024

Ugen der gik: Fødselsdag hos naboen, byggeriet, online workshop, fra rod til orden på bordet, haven lige nu, lejligheden (næsten) klar

Til fødselsdag hos naboen

Mandag var vi inviteret til åbent hus hos vores søde nabo, som blev 50 år.

Hun er en populær pige, så huset var fyldt op med glade mennesker, som var kommet for at fejre den unge dame, som nu har rundet et skarpt hjørne.

Klar til at fejre naboen

Byggeriet

Vi har jo flere steder, hvor vi er i gang med ombygning, og i denne uge har fokus været i lejligheden på den anden side af gaden. Først var det taget, som var utæt, nu var det så et hul på et vandrør, som skulle fixes.

Altsammen er i orden nu, men ting tager tid.

Herhjemme arbejder vi med at blive klar med gæstebadeværelset i kælderen, som snart venter på den første gæst i brusenichen.

Samarbejdsvanskeligheder

Der opstod en mindre krise, da vi skulle sætte skab og spejl op i badeværelset.

Manden slyngede to tal ud, som skulle trækkes fra hinanden, og jeg brillerede ved mine evner - eller manglende - for hovedregning.

Der blev målt ud og streget af, og boret huller, hvor spejlet skulle hænge,

Der var bare noget, der ikke passede - der manglede en centimeter - og fejlen kunne kun ligge ét sted 🙈

Efter en mindre trykket stemning og mandens tålmodighed på prøve, kom spejlet på plads.

Det ekstra hul er gemt bag kanten på spejlet, så set ikke ses, og lørdagsstemningen vendte tilbage.

Det var her, det gik galt

Så fik vi lige et ekstra hul i de nypudsede vægge

Det begynder at ligne et badeværelse

Online workshop

For nogen tid siden tilmeldte jeg mig en gratis online workshop hos Christina Dreyer, som står bag læringsuniverset for influencere Disco Society.

Tre aftener á 1,5 times varighed delte Christina ud af hendes guldkorn om at drive influencervirksomhed, og jeg var opslugt af hendes smittende engagement.

Jeg havde faktisk ikke tid til at deltage, men jeg blev fuldstændig grebet af Christinas engagement, så jeg deltog alle tre aftener fra start til slut.

Jeg har virkelig lyst til at melde mig ind i hendes univers, men jeg kan ikke lige overskue tiden lige nu. Jeg må nøjes med de input, som jeg fik på workshoppen.

Det var en fantastisk workshop om influencervirsomhed

Fra rod til orden

I ugens løb landede også en fantastisk lækker pakke hos os. Nemlig en brevbakke - og endda en meget smuk en af slagsen. På et splitsekund blev vores rodede køkkenbord forvandlet til et ryddeligt bord, hvor de løse papirer var gemt af vejen i de tre skuffer.

Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg ikke har tænkt den opbevaringsløsning før nu.

Jeg er virkelig så glad for min nye brevbakke, som hjælper med at holde orden på køkkenbordet

Haven lige nu

Mens vi har travlt indenform gror haven helt vildt.

Det er tid for hækkeklipning - og hæk har vi meget af. Vi prøver, om vi kan nå, at få klippet noget af den i ugens løb.

Jeg har fundet ud af, at mine Rhododendron får større blomster til næste år, hvis man nipper dem. Jeg har taget de fleste, men da de blomstrer på forskellige tider, er der lige en enkelt tilbage. Når jeg ellers har tid, synes jeg faktisk, at det er afslappende at nippe de visne blomster af.

Lejligheden klar

Søndag aften kunne vi næsten melde lejligheden klar til indflytning af gæsterne fra New Zealand, som ankommer på fredag.

I løbet af dagen fik vi sat skyggelister op, gjort rent og vasket al servicet af, og endelig fik vi flyttet møblerne ind.

Vi havde håbet at blive HELT færdige søndag, men vi var trætte og sultne, så vi valgte at gå hjem, få lidt at spise og se slutningen af Danmarks EM fodboldkamp.

Heldigvis er der en dag i morgen.

Det var en kæmpe lettelse, da rummet stod ryddet

Snart klar til at modtage gæster

Man kan roligt sige, at der er sket fremskridt

Vild uge venter

Så er det nu, det sker.

Vi får familien hjem fra New Zealand på fredag. Jeg kan næsten ikke være i min krop af glæde og spænding. Endelig skal vi kramme dem alle sammen efter seks års adskillelse.

Men først venter en travl uge.

Forventningens glæde

Forventningens glæde

Problemet er løst

Problemet er løst