Traditioner er fællesskab

Mortens aften og traditioner

Traditioner binder familien og generationer sammen. Det skaber et stærkt fællesskab, at man har fælles oplevelser sammen.

Nogen hader traditioner - andre elsker dem. Jeg gør det sidste.

Mange siger: “Sådan gør vi i vores familie”.

Det er her, du skal huske at fortælle hvorfor. Uden forklaring går traditionen nemlig i glemmebogen.

Hvis du er så heldig at have søskende, har I de samme traditioner og oplevelser at tænke tilbage på, selv om dine forældre ikke er mere. De fælles minder vil skabe en særlig samhørighed, når snakken falder på: “Kan du huske da…… “ osv.

Mortens aften

Herhjemme har vi en tradition omkring Mortens aften.

Det var min mors fødselsdag - Mortens aften den 10. november - og vi var altid inviteret til spisning den dag.

Ikke andesteg, men fuglevildt som min far, der var jæger, havde nedlagt. Tilbehøret var hvide og brune kartofler, ribegele og den mageløse brune sovs, som kun min mor kunne lave. Forresten var der altid franske kartofler til også. Det er vist noget, der hører tresserne og halvfjerdserne til. Desserten var citronfromage eller svesker med råcreme. Det er nostalgi at tænke tilbage på.

Jeg har lavet lidt om på traditionen efter at have overtaget.

Vi får nemlig andebryst og -lår med ristede aspargeskartofler og en efterligning af den brune sovs. Tilbehøret er rødkål, ribsgele og et par sunde salater. Desserten plejer en af gæsterne at stå for, og det er som regel citronfromage.

Jeg glæder mig hvert år over, at børn, svigerbørn og børnebørn har lyst til at være med til at fastholde denne tradition, som jeg har med mig hjemmefra.

Velkommen til Mortens aften