Weekend
En weekend med ingenting
Der sker ikke så meget for tiden.
Weekenden har faktisk været lidt kedelig, men det skulle jo være sundt at kede sig, så hjernen kan få en pause.
Vi fik dog lavet lidt administrative ting og truffet nogle beslutninger omkring vores byggeprojekt - og vi fik også lavet en plan for næste uge.
Ud i lyset
Dagslyset er godt for hjernen.
Vi holder fast i vores daglige gåture, og lørdag gik vi en god tur til den nærliggende park og fik sol i ansigtet og frisk luft i lungerne. Det var en skøn tur, og det føltes dejligt bagefter.
Ellers en stille aften med god mad og fjernsynskiggeri. En lille snak i telefonen med ældste søn i New Zealand blev det også til.
Der var smukt i skoven lørdag eftermiddag
Ænderne var allerede forårskåde
Familien i NZ
Vores ældste barnebarn på 18 år starter på universitetet i Christchurch i disse dage og flytter på college - langt væk hjemmefra. På mit spørgsmål til ældste søn, om det ikke var svært for dem som forældre, at han nu flytter hjemmefra, var svaret. “Næh… - det er jo sådan det er ”. Jeg anede faktisk en lettelse over, at nu var der én mindre derhjemme til at rode 😉
New Zealænderne er meget afslappede omkring det at slippe børnene. Det er helt naturligt at sende dem videre ud i verden, så snart de kan “flyve” - mange kommer faktisk på highschool langt væk fra hjemmet som 12-13 årige.
Jeg ville ønske, at jeg havde det på samme måde.
For mig er det stadig en sorg, at jeg ikke kan have alle mine børn tæt omkring mig. Jeg oplever et savn hver eneste dag, og den lange afstand til New Zealand minder mig om, hvor sjældent vi har mulighed for at ses.
Jeg må lære at sige: “Det er jo sådan det er”
Lykketrolden, som vi sendte til 18 års fødselsdagen, følger med den unge mand på universitetet
