Gæsteweekend og et stort fotoprojekt

Endnu en gæsteweekend - ingen kram og god afstand - i respekt for den stigende Corona smitte.

Vi tog igen vores gæster med til det lille hus på Sydhavnen, hvor vi nød en stille stund i det finurlige hus, inden middagen blev serveret.

Nye stole?

Vores Y stole som er mere end 25 år gamle er efterhånden slidte i sæderne og er sendt til omfletning.

Vi fandt fire andre stole frem, som blev sat om det runde bord. Hold da op en forskel. Stuen blev på en måde lettere i udtrykket, og det kunne jeg faktisk godt lide. Måske jeg skal overveje at købe helt nye spisestuestole?

Gæstemenuen var ganske nem

Krebsesalat i tartelet
Langtidsstegt couvette m/kartoffelgratin og ærter
Brownie m/letpisket fløde

Efter at være blæst igennem på cykelturen fra havnen, var det rart at komme hjem i varmen.

Snakken gik omkring det runde bord, med rødvin i glassene, og hvor der også var plads til diskussioner omkring de emner, som er oppe i tiden lige nu - lige fra politik, samfund, Corona m.m.

En vild nem forret, som ligner en million

Jeg har altså fundet nøglen til super mør og lækker stegning

En stor opgave

Søndagen blev brugt på en opgave, som forlængst skulle have været færdig.

Jeg er nemlig i gang med en fotobog til ældstebarnebarnet i New Zealand i anledning af hans 18 års fødselsdag her i november. Bogen skal været et minde om alle de stunder, som vi har haft sammen på trods af den lange afstand mellem Danmark og New Zealand.

Det skulle vise sig at være et noget større arbejde, end jeg havde forestillet mig. Det var svært at finde billederne. I starten af hans liv havde vi ikke backup i clouden af alle vores billeder, så jeg har været igennem utallige eksterne harddiske for at få alle billeder med fra de år, vi har set hinanden.

Vi har faktisk meget orden i alle vores gamle album med papirbilleder. Ringbind står på rad og række med billeder af hele vores liv fortløbende - altså lige til den digitale verden rykkede ind.

Min næste store opgave bliver at sortere alle vores digitale billeder i mapper efter årstal og samme princip som ringbindene.

Følelserne blev rørt

Samtidig med, at det har været en svær opgave at finde alle billederne, så har det også været en følelsesmæssig svær opgave. Jeg kunne ikke undgå at dvæle ved nogle af billederne, efterhånden som jeg løb dem igennem og tårerne pressede sig på.

Det er dejlige minder - mange billeder, men alligevel kort tid vi har set hinanden gennem de 18 år.

12 gange er det blevet til - skiftevis i Danmark og New Zealand - varighed hver gang 3-5 uger - så i alt ca. 48 ugers samvær. Hvilke fantastiske 48 uger, men hvor ville jeg gerne have haft mere.