Det lille hus på havnen

Det var næsten sikkert, når jeg ringede til min mor og spurgte: “Hvad laver far?” så svarede hun : “Han er på havnen”

“Havnen” var min fars fristed. Min far havde et af de små havneskure i Klondyke i Horsens. De små havneskure har ligget i Sydhavnen siden mellemkrigsårene og blev brugt til opbevaring af fiskeredskaber, til røgning af fisk og tjæring af garn m.m. Efterhånden blev der udviklet en særlig kultur, hvor mennesker fra alle lag kunne mødes på en uhøjtidelig måde og få en hyggelig snak over en øl eller sodavand.

Morgenholdet

Min far og hans venner blev kaldt “morgenholdet”. Det var en lille pensionistgruppe, som mødtes hver formiddag. Når det blev frokosttid, tog de hjem - og kom igen næste morgen. Der er stadig nogen tilbage fra morgenholdet, men de mødes kun en times tid, inden de går hver til sit.

To øl pr. mand

Min far kørte til huset hver formiddag - både sommer og vinter - og mødtes med vennerne og snakkede om alt mellem himmel og jord over en formiddagsøl. Der var restriktioner - der måtte kun drikkes to øl per person. Øllerne kostede 5 kroner pr. styk, og pengene blev lagt i en kasse som bidrag til betaling af lejen. Engang imellem gav kassen også et restaurantbesøg, hvor ægtefællerne var inviteret med. Jeg tror, at reglen stadig er, at der kun må drikkes to øl pr. mand, og jeg tror også, at de stadig koster en 5’er.

De små huse på havnen er fyldt med finurlige ting, som er blevet fundet på lossepladsen og andre steder. Hos Kaj, som ejede ikke mindre en tre huse, var der fyldt op af plæneklippere, dieselmotorer og andet teknik. Altsammen noget, som var kasseret, og som Kaj satte i stand, så tingene kunne bruges igen. Han var fingersnild og kunne det der med teknik. Nu er Kaj også død. Alle de sjove ting er der stadig, men ingen kan reparere noget længere.

Morgenholdet under halvtaget på “Kajs plads”

Morfars hus

Min far har tilbragt rigtig mange timer i sit hus. Han var både jæger og holdt af at fiske. Han havde en lille båd liggende foran huset, og også en skydepram, hvor han sejlede ud om vinteren for at skyde dykænder. Dengang var der mange aktiviteter på havnen. Skurene skulle males og repareres, ting og sager fra lossepladsen blev sat i stand, og der blev fanget fisk i fjorden. Jeg husker også, at min far murede en røgeovn, hvor de friskfangede fisk blev røget. Dengang blev der både fanget ål og laks i fjorden. Jeg tror desværre ikke, at der så mange fisk i fjorden længere.

Min far tog vores børn med på havnen, da de var små, og det har været en gave for dem. Her drak de sodavand og samlede flasker, eller de var med ude på fjorden for at fiske, eller fik en tur i robåden opad åen og nød en madpakke underveje. Vi har snakket om det sidenhen, og de husker det som en dejlig tid sammen med morfar.

Træskovals i græsset

Efter friskrøget laks eller ål på varmt franskbrød, blev der engang imellem spillet harmonika og danset på græsplænen. Der var flere af de gamle, der kunne spille - det var en fest. Min far kunne også spille harmonika og elskede at danse med træskoene på - og elskede i det hele taget livet på havnen.

Min mor kom der ikke. Men jeg husker engang, hvor der var blevet optaget en videofilm fra en af de hyggelige dage, hvor der blev spillet og danset. Min far dansede glad rundt i træsko med en af de andres koner, og min mor blev lidt mopset, da hun så filmen. Jeg tror faktisk, hun blev lidt jaloux. Det havde hun nu ingen grund til, men min far kunne godt lide den festlige stemning.

Jeg har desværre ikke min far længere, men huset har jeg - med alle minderne på væggene, i en skøn sammenblanding, i det lille hus.

Opslagstavlen med godt blandet - det er min far klar med bøssen

En særlig tidslomme

Jeg kommer der ikke så meget. Dem der er tilbage af morgenholdet kommer her stadig hver dag, men tingene har forandret sig. Min far ikke er her længere, og de fleste af hans venner er også gået bort. I de andre huse er der kommet nye mennesker, og der er ingen fisk i fjorden længere. Alligevel er det er en særlig tidslomme for mig, som jeg gerne vil bevare. Min fars sjæl er overalt i det lille hus, med alle billederne på væggen af livet på dette specielle sted gennem årene.

Jeg vil mene, at dette kulturmiljø har en meget høj bevaringsværdi, som det vil være særligt vigtigt at få bevaret for vore efterkommere. Det håber jeg meget, at kommunen vil være enig i.

Hvis du har lyst til at se mere til Klondyke, har TV Syd lavet en del udsendelser fra det specielle sted. Du kan se dem her

Horsens Museum laver også guidede ture til området. Se mere her