En investering i livet
Aldrig mere træt - forfra
Øv, hvor ærgerligt.
Halvdelen af de kilo, som jeg tabte sidste år ved hjæp af en livsstilsændring, er kommet på igen.
Jeg ved ikke rigtig, hvad der er sket, men stille og roligt er vi vendt tilbage til den gamle livsstil med for meget brød, kartofler, chips og vin.
For ca. halvandet år siden lavede vi en livsstilsændring herhjemme.
Vi fulgte læge Pia Nourups onlinekursus Frigør din optimale energi på 6 uger.
Jeg husker, at jeg havde bobler i maven af spænding over at komme i gang med forløbet. Jeg hag havde en god mavefornemmelse af, at det skulle lykkes denne gang.
Det var en god beslutning, for i takt med, at energien voksede, smeltede nogle af de mange ekstra kilo af kroppen.
Hvad nu?
En livsstilsændring er jo ikke bare for en periode - nej, det er for resten af livet.
Det glemte vi lige.
Det gode er, at vi er klar over, hvad vi gjorde galt, så det er selvfølgelig op på hesten igen og finde tilbage til den livsstil med den kost og motion, hvor vi havde det allerbedst.
Bogen og onlineforløbet har vi stadig, så der er hjælp at hente, når det bliver svært.
En dårlig ryg spænder dog lige nu ben for mandens motion for tiden, men vi er stille og roligt på rette vej igen.
Jeg håber, at når vi når sommerferien - eller måske allerede til Royal run løbet, at jeg kan sige minus 5 kg og få energiniveauet i top.
Bogen er en god støtte i vores livsstilsændring