Gør det nemt at leve sund
Foodprepping
Det er meget nemmere at leve sundt, når den mad, som er i køleskabet er helt eller delvist klargjort og tilberedt.
Det er en af de ting, som jeg har på dagsordenen her i det nye år - foodprepping, og jeg har tænkt mig at sætte foodprepping i kalenderen for at hjælpe mig selv med at skabe en ny rutine.
Madplaner og indkøbslister
Ved at planlægge alle måltider - og lave indkøbslister - undgår jeg at snacke i usunde ting, og jeg vil automatisk spare både tid og penge.
Jeg handler for det meste online, så behøver jeg ikke at skulle i supermarkedet og stå i kø, og jeg undgår impulskøbene.
Jeg tror også, at der er økonomi i at lave mad i større portioner ad gangen, og så giver det et mindre madspild.
Jeg føler også velvære ved at vide, at køleskabet er fyldt med sunde hel- eller halvfærdige retter og ikke at stresse over, “hvad skal vi nu lige have i dag”.
Gode køkkenredskaber
Med et par timer om ugen, og en god foodprocessor, kommer du langt, når der skal snittes grøntsager.
Hvis du ikke har en foodprocessor, kan et par gode knive og et stort skærebræt gøre det samme.
Jeg kan se, at jeg mangler gode opbevartingsbeholdere, så her må jeg gøre en investering. Jeg tænker, at jeg gerne vil have nogle glasbeholdere med låg, der slutter tæt.
Start foodprepping
Her er nogle forslag til foodprepping:
Gode solide salater
Grøntsagsstænger til snack
En stor portion bagte rodfrugter
Humus
Suppe
Stor portion kød - fx chili cin carne