Weekend

Forår, administration, tanker om Corona, børnebørn, mad

Weekenden har været fyldt op med administrative opgaver.

Tiden står stille med vores byggeprojekt, men sådan må det være, når andre ting er nødvendige.

Savner familierne

Corona er her stadig, håret gror - men vi har hinanden, og så kan det ikke være bedre - men vi savner børn, svigerbørn og børnebørn.

Hvornår er det vores tur?

Vi ser frem til, at det bliver vores tur til at blive vaccineret, så vi igen kan være tæt sammen med familien.

Vi er i grupper 9, og efter planen skal vi være vaccineret i slutningen af marts, men mon ikke det har rykket sig.

Lige nu føler vi, at vi næsten er lige så langt fra vores børn og børnebørn herhjemme i gaden, som fra familien i New Zealand - i hvert fald den mentale afstand. Det er nu ikke helt rigtigt, for vi kan vinke til dem, høre dem i haven og ser dem også på gaden, men vi kan ikke være tæt sammen med dem.

Familien I New Zealand ved vi ikke, hvornår vi ser igen - uvisheden er den værste.

Vi venter på, at det bliver vores tur

Digital kontakt down under

Vi har lige nu fået yngstebarnebarnet i New Zealand med på den digitale kontakt til os.

Det er så dejligt, at hun nu også kan skrive og ringe til os ligesom hendes to søskende.

Det er hende som vi “kender mindst”, så vi håber, at begge parter kan få stor glæde af den digitale kontakt sammen. Læs også mit tidligere indlæg om digital kontakt til børnebørnene.

Forår

Den første marts er det officielt forår, og februars sidste dage indbød da også til en tur i haven for at se, hvordan det står til efter vinteren.

Erantis og vintergækker pibler op alle vegne, og det kribler i fingrene for at plante forårsblomster - men det er alt for tidligt. Der kan sagtens komme mere vinter endnu. Vejrudsigten siger frost om natten i denne uge.

Vi nøjedes derfor med opsamling af blade og at feje fliserne.

Forårsblomsterne pibler op fra jorden og varsler forår

Smukke dobbelte vintergækker

Buketten lever endnu

Den fine buket tulipaner, som jeg fik i sidste uger lever fint endnu.

Den står hele dagen i stuen og spreder glæde med glade farver, og om natten bliver den sat udenfor i kulden - med kobbermønten i vasen.

Jeg ved ikke, hvad der har virket, men det er første gang, jeg har haft en buket tulipaner, der har stået så lang tid - stadig friske og knitrende og uden lange stængler.

Tulipaner dag 10

Kan mad være en oplevelse?

Ja, det kan - specielt når man er så glad for mad, som vi er.

Efter grøntsagsugen trængte vi til at få kød, og det kunne ikke være mere lækkert end den krogmodnede oksehøjrebsbøf, som jeg havde liggende i fryseren.

Den blev brunet nænsomt på alle sider på en varm pande og derefter ind i ovnen ved 160 grader i en halv time.

Den havde helt sikkert fortjent en stribe bearnaisesauce, men vi prøver at tabe os, så det blev fravalgt.

Det lækre stykke kød blev brunet godt på alle sider

Et par kviste frisk timian sørgede for skøn duft i køkkenet

Kødet var helt perfekt - saftig med smag

Se månen

Efter den dejlige middag gik vi en aftentur, mens vi kiggede på den ualmindelig store, flotte måne, som lyste over byens tage.

Månen var ualmindelig stor og flot lørdag aften