Lækker ret med de sidste æbler fra haven
Æbleflæsk
Vores eget æbletræ i haven måtte desværre lide livet sidste vinter.
Til gengæld har træet i haven på den anden side af gade givet utrolig mange æbler i år.
Desværre er der orm i de fleste af æblerne, men jeg har alligevel fået flere poser med æbler i fryseren.
Mens jeg var i gang med at skrælle, fik jeg lige lyst til at lave en af de gamle retter - nemlig æbleflæsk.
Æbleflæsk smager godt både koldt og varmt på en skive godt rugbrød.
Hvis du også lige får lyst til at lave æbleflæsk, kommer opskriften her:
Det skal du bruge
200 g bacon
3-4 æbler
2 rødløg
1 spk. daddelsukker (alm. sukker kan bruges)
0,5 dl eddike
Salt og peber
Sådan gør du
Skær bacon i tern eller skiver
Pil rødløg og skær i tynde både
Fjern kernehuset i æblerne og skær i både
Steg bacon sprødt, tilsæt rødløg og vend rundt
Tilsæt æblebådene, sukker og eddike og steg videre i 4-6 minutter til æblerne bliver bløde
Smag til med salt og peber