Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Har du styr på fremtiden?

Har du styr på fremtiden?

Fremtidsfuldmagt på 10 minutter og helt gratis

Vi har længe snakket om at få lavet en fremtidsfuldmagt.

Det virker mindre belastende og er en gensidig tillidserklæring at lave den nu, mens vi er sunde og raske både fysisk og mentalt.

Vi har desværre i både familie og omgangskreds set eksempler på, hvor svært det kan være, når ens partner bliver svækket mentalt. Det kan være meget svært at træffe beslutninger om praktiske og juridiske forhold som for eksempel umyndiggørelse, hvis sygdommen rammer. Det kan måske være nødvendigt at sælge huset og disponere over de økonomiske forhold.

En fremtidsfuldmagt sikrer, at det er de personer, som du selv vælger, der kommer til at varetage dine personlige og økonomiske forhold, hvis du bliver så syg og mentalt svækket, at du mister evnen til at træffe dine egne beslutninger.

Fremtidsfuldmagten bliver kun aktiveret, hvis du ikke kan tænke klart og er til fare for dig selv.

Fremtidsfuldmagten er digital og vil kunne ses af hele det offentlige system, så snart den er aktiveret. En fremtidsfuldmagt vil være en hjælp for din nære familie, som gerne vil hjælpe dig.

Gør det selv

Der findes forskellige udbydere, men vi har valgt at gøre det selv på tinglysning.dk

Her er det helt gratis at lave en fremtidsfuldmagt - dog skal der altid betales en retsafgift til notaren på kr. 300 pr. dokument

Husk, at fremtidsfuldmagten er personligt og kun kan gælde for én person.

Nu er der styr på, hvem der skal træffe beslutningerne, hvis jeg ikke selv er i stand til det

Rådhuspandekager

Rådhuspandekager

Weekend

Weekend