Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Slowliving

Det er nok ikke overrraskende, men der er ikke sket meget i weekenden.

Og dog - det går bedre både med den brækkede fod og Coronaen - ja, i det hele taget har jeg det bedre.

Udover at være forkælet af manden har jeg modtaget hilsner, blomster, læsestof og opringninger fra nær og fjern med ønsket om god bedring, ligesom både venner, naboer og børnene har leveret mad og kage til os.

Dejligt at mærke varmen, mens man er i live 😊

Blomster fra gode venner

Online indkøb

Jeg humper rundt i stuen, lægger tøj sammen og andre ting, som jeg kan holde til at gøre lige nu.

Jeg har blandt andet fået “friseret” vores lammeskind, som plejer at ligge på stolene omkring spisebordet. At rede lammeskindene var en slags terapi, og resultatet blev flot - de ser nu helt friske ud igen.

Mens jeg var sengeliggende har jeg nemlig været på “live-shopping” hos Nordic Sheep - sjovt arrangement, hvor der virkelig var nogle gode køb at gøre.

Jeg købte sædehynder til Y-stolene, som fylder lidt mindre end de store skind, som jeg har hjembragt fra New Zealand. Med ordren fra Nordic Collection fulgte en gratis børste til at frisere skindene, så de gamle skind fik lige en tur.

Dagens vasketøj

Ny terapi - frisering af lammeskind

Fine runde skind til y-stolene

Tiden

Den sidste tid har været lang , og jeg har brugt mobiltelefonen flittigt, mens jeg var sengeliggende. Jeg har blandt andet udnyttet teknologien og handlet flittigt ind af:

I øjeblikket er der altså en lind pakkestrøm her til matriklen.

Teknologien er smart, men samtidig også en stor tidsrøver. Inden man får set sig om, er der gået et par timer i den digitale verden. Lige nu har jeg tid til det, men når jeg kommer på benene igen, skal der skæres ned på skærmtiden, så jeg kan få mere tid til noget andet end skærm.

Tiden i sengen afslørede også, at tiden kan være lang, når kalenderen er tom uden aftaler.

Det betyder også, at man faktisk kan finde mere tid i hverdagen blot ved at rydde lidt ud i kalenderen. På den måde kan man få tiden til at gå lidt langsommere, hvis man altså har brug for det.









Mad på 10 minutter

Mad på 10 minutter

Ugens gode oplevelse

Ugens gode oplevelse