Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Onsdagskage

Onsdagskage

Fristende, fnuglet citronroulade

Jeg havde næsten glemt denne skønne opskrift på en dejlig roulade, som jeg tit bagte for nogle år siden.

Rouladen er en klassisk rouladedej med indhold af syrlig citroncreme. Man kan. vel nærmest kalde den “citronfromage i frakke”.

Den lysegule roulade passer lige til påsken, når den bliver pyntet med små påskeæg.

Jeg har fundet ingredienserne frem - og hvis du også får lyst til at bage en virkelig lækker kage, så får du opskriften lige her:

Ingredienser

  • 3 æg

  • 1 1/2 dl sukker

  • 2 dl kagemel

  • 1 tsk. bagepulver

Citroncreme

  • 2 æggeblommer (pasteuriserede)

  • 50 g sukker

  • Saft af 1/2 økologisk citron

  • Revet citronskal af en 1/2 økologisk citron

  • 2 blade husblas

  • 2 dl piskefløde

Rouladebund

Æg og sukker piskes lyst og skummende. Sigt mel i æggesnapsen og og tilsæt bagepulver.

Smør dejen ud på en bageplade med bagepapir.

Bages ved 225 grader i ca. 8 min til kagen er lysebrun.

Vendes ud på et bagepapir drysset med sukker - læg et et vådt opvredet viskestykke over. Træk bagepapiret af.

Creme
Pisk æg og sukker skummende og tilsæt citronskal.

Læg husblas i vand i ca. 10 minutter og smeltes sammen med citronsaften 20 sekunder i microbølgeovnen.

Når husblassen er afkølet røres den hurtigt i æggemassen.

Fold til sidst den stiftpiskede fløde i.

Cremen smøres over hele rouladen, som rulles sammen på den lange led. Lad åbningen være nederst, så fyldet. holdes inde.

Pak bagepapiret rundt om rouladen og læg den i køleskabet i et par timer eller til næste dag.

Rouladen drysses med flourmelis og pyntes med små påskeæg.

Prøv at lægge en fin kageserviet på kagen, inden du. drysser med flourmelis - det giver et fint mønster.

Klar, parat bag den skønne citronroulade

Klar, parat bag den skønne citronroulade

Follow


Spis efter sæson

Spis efter sæson

Weekend

Weekend