Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Arvestykker med affektionsværdi

Arvestykker med affektionsværdi

Mit Flora Danica

Jeg har fået en arv.

Min farfar var rigtig dygtig til at male på porcelæn, og jeg husker tydeligt fra min barndom “Flora Danica” stellet, som han malede til min farmor.

Tallerkenerne er enkle, hvide porcelænstallerkener fra B&G. De fine blomster er malet på kanten af tallerkenen, så motivet ikke dækkes af indholdet. Jeg kan se på årstallene på bagsiden, at maleprocessen har stået på over et par år. De første tallerkener er malet i 1957, og de sidste i 1959.

Bag på hver tallerken står min farfars initialer, årstal og navnet på botanikken.

Tallerkenerne er virkelig fine, men tænk - jeg kan ikke mindes nogensinde at have set min farfar og farmor spise af dem. Det var de fine tallerkener, som stod inde i skabet i den fine stue.

Da min farmor døde, som den sidste af de to, overgik stellet til min faster.

Jeg ved ikke, om hun har brugt det, men det har uden tvivl været vigtigt for hende at have det, fordi det har haft så stor betydning for hendes forældre.

FloraDanica3.jpg

Jeg er så glad

Jeg er altså så heldig nu at have både dybde tallerkener og små tallerkener - malet af min farfars hånd i halvtredserne.

Jeg kan bare mærke det så meget. Tallerkenerne har stor betydning for mig - de skal følge mig, og de skal ikke bare sættes ind i skabet.

De skal bruges, selv om de skal vaskes op i hånden, men det vil jeg med glæde gøre samtidig med, at jeg sender en kærlig tanke til farfar.

Jeg glæder mig, til det igen bliver muligt at at have gæster, så jeg kan dække et fint bord med de smukke, håndmalede tallerkener, som passer ind i min stil - enkelthed med et twist.

FloraDanica2.jpg

Hvad skal jeg nu lade gå?

Jeg er jo selv i en fase, hvor jeg skal have ryddet op i de mange ting, som vi har arvet eller selv har samlet gennem mange år.

Efter mine forældres død, er der lige pludselig mange ting, som får høj affektionsværdi.

Jeg burde lade noget gå, når der kommer nyt ind.

Det må blive nogle af de ting, som jeg selv har købt i et øjebliks “købetrang”.

Det bliver ikke de ting, der har affektionsværdi for mig som de håndmalede tallerkener og tingene i ler, som min mor har lavet.

De små trolde som min mor har lavet har stor affektionsværdi for mig

De små trolde som min mor har lavet har stor affektionsværdi for mig

Jeg tror, at det var terapi for min more at arbejde med ler

Jeg tror, at det var terapi for min more at arbejde med ler

Sunde, søde kartofler

Sunde, søde kartofler

Jeg er afhængig af

Jeg er afhængig af