Gamma og hvalpene

Gamma og min far nyder livet i rækkehuset på den anden side af gaden. Gamma har et kæmpe behov for selskab, men kender sin plads i køkkenet. Kun når der kommer besøg, er hun ulydig. Hun springer ud ad kurven og til døren for at tage imod alle de klap, der måtte falde af. Hun var så glad og kærlig.

Til rækkehuset hører en lille have, som hurtigt blev Gammas domæne. Her holdt hun nabokattene på afstand. De kunne godt lide at drille hende gennem hækken. Når hun havde været alene hjemme og blev lukket ud i haven, tog hun de hurtigste ture rundt i haven - tænker hun løb 10-15 gange i fuld spurt rundt og rundt. Alle muskler i hendes stærke krop blev strukket ud - ligesom når hun var med på min fars jagtstykke. Her fik hun lov at strække ud på de store marker. Her så vi en helt anden side af Gamma - hun var en fantastisk jagthund.

Højdespringer

Gamma var nysgerrig, og fandt hurtigt huller i hækken, hvor hun kunne komme ud i den vide verdene. Hvis naboerne grillede om sommeren, var det stensikkert, at Gamma kom på besøg. Heldigvis elskede alle naboerne også Gamma, og der faldt mange godbidder af til hende. Det skete tit, at telefonen ringede hos min far, at han kunne afhente Gamma længere oppe ad gaden.

Gamma var mege kræsen, men en ristet pølse kunne gå an

Så blev haven hegnet ind efter alle kunstens regler, og min far troede, at så var den sag ude. Men nej - Gamma fandt sine egne veje.

Når Gamma blev lukket ud i haven, stod min far og iagttog hende for at finde ud af, hvor der kunne være hul i hegnet. Hun luskede lige så stille rundt, tissede haven af, gravede et kødben ned og kiggede op mod køkkenvinduet. Så snart min far vendte ryggen til, var hun væk. Hegnet blev gennemgået for huller, men der var ingen. Min far måtte lege detektiv og ligge på lur i soveværelsesvinduet for at se, hvordan Gamma kom ud.

Hun sprang såmænd over det høje hegn ved havelågen. Helt utroligt, at hun kunne springe så højt.

Efter den opdagelse, blev Gamme sat i snor, som hun selvfølgelig viklede sig selv ind i og rundt om æbletræet i haven. Det var ingen succes.

Næste skridt var hundegården med hundehus lavet af en gammel kummefryser. Det synes Gamma var for ensomt, så hun gav højlydt lyd, så naboerne klagede over hende. Køkkenet var trods alt der, hun befandt sig bedst, når hun skulle være alene hjemme.

Forsædehund

De hunde min far har haft gennem tiden har været forvist til bagagerummet, når de skulle med i bilen. Det nægtede Gamma.

Hvordan Gamma fik min far overbevist om, at hun skulle sidde på forsædet, nåede jeg ikke at få at vide, men det blev i hvert fald hendes faste plads i bilen på hendes egen pude.

Ølhund

Hver morgen kørte de to til det lille hus på havnen, hvor Gamma var elsket af alt og alle. Hun nød at ligge på skødet af dem alle sammen - selvfølgelig undtaget min far. Det var forbudt at ligge på skødet af ham.

Gamma slapper af efter en tår øl på havnen

Når formiddagsøllerne blev drukket, fik Gamma også en tår i sit eget plastikkrus. Hun kunne godt lide øl.

Herrebesøg

Min far havde en jagtkammerat, som også havde en Bretonhund - en hanhund.

En dag sad de to og snakkede om, at det nok ville være godt for Gamma at få hvalpe, og der blev lavet en aftale. Et besøg af hanhunnen skulle koste en hvalp - hvis der kom noget ud af det.

De to hunde skulle mødes hjemme hos min far, hvor de blev lukket ud i haven for at lære hinanden af kende. Hanhunnen var noget ivrig og jagtede stakkels Gamma rundt i haven. Hun var bare noget hurtigere end ham, så det blev der ikke noget ud af. Senere blev de to så lukker i kælderen, og der skete der noget.

Hvalpe på vej

Efter et stykke tid efter besøget, blev vi klar over, at Gamma var med hvalpe. Vi var spændte på, hvor mange hun ville få.

Det var en aften i starten af juni måned. Min far skulle til et eller andet arrangement, og vi lovede at passe Gamma, som ikke havde det så godt.. Hun var noget stille og ville kun ligge i sin kurv. Jeg kan huske, at vi ringede til dyrehospitalet for at høre, om det kunne være fødslen, der var ved at gå i gang. Det kunne det godt, og vi fik at vide, hvordan vi skulle forholde os, hvis noget gik galt.

Min far kom hjem sent om aftenen og hentede Gamma. Vores datter tog med hjem til min far for at følge med i Gammas fødsel.

Alfa-Beta-Ceta

Ved midnatstid blev den første hvalp født. En stor, stærk hvalp, som straks begyndte at die, efter Gamma havde slikket den ren. Så skete der ikke rigtig noget, men Gamma havde det ikke godt. Det føltes ikke helt rigtigt. Der måtte gøres noget.

Min far tog resolut fat og trak den næste hvalp ud af Gamma. En lille krøllet hvalp, som var helt grå og slap. Gamma puffede den første hvalp til side og koncentrerede sig kun om hvalp nr. 2, mens hun begyndte at slikke den forkomne hvalp grundigt og en smule voldsomt. Nu kom der liv i den, og Gamma puffede den hen, så den kunne die ved siden af den første hvalp.

Kort efter kom hvalp nummer tre, en lille fin en med de fineste lyserøde poter. Den var helt bedårende. Den var helt frisk og fandt hurtigt sin plads ved siden af de to andre.

Gamma havde født tre skønne hvalpe - alle hanner og med hver sit temperament. Nu begyndte det hårde arbejde. Hvalpene var sultne og drænede Gamma for al energi, og hvile fik hun aldrig.

Det er hårdt arbejde at være mor - Gamma kunne ikke være i fred for hvalpene

Hvalpene var legesyge og nysgerrige - elskede at lege i rabarberne

Lidt glæde i sorgen

Det var i den periode, at vi mistede kære familiemedlemmer med en måneds mellemrum. Vores niecer, to unge piger, mistede deres mor, vores svoger mistede sin kone til kræften. Jeg mistede min mor, og min far mistede sin kone efter langvarig demenssygdom. Vores familie var hådt ramt.

Hvalpene spredte glæde i en trist tid for os. Man bliver varm om hjertet ved at sidde med sådan nogle små kræ i skødet og mærke de små tunger slikke på hænderne. Det var, som de prøvede at trøste os ved at give os al deres kærlighed - og Gamma var kærlig som sædvanlig. Hun kunne mærke, at vi havde brug for al den kærlighed, vi kunne få.

De små væsener var ikke til at stå for. De havde så megen kærlighed at give

De små hvalpe trak mennesker til rækkehuset som en magnet. Nogen som bare havde hørt om hvalpene kiggede ind forbi i haven. Min far sagde: “Jeg har aldrig fået så mange besøg som nu, og det er dejligt”. Vejret var dejligt, og der blev drukket mange kolde øl i baghaven med underholdning af Gamma og hvalpene.

Hvalpene var blevet lidt større, og min far tog dem med hen på plejehjemmet, hvor min mor havde boet. De blev puttet i en stor kurv og blev sat midt på gulvet i dagligstuen. Det var fantastisk at se glæden hos de demente mennesker, da de fik lov til at sidde med hvalpene i skødet. En dame, så altid var meget trist, lyste helt op og begyndte at sige lyde, mens hun smilede over hele hovedet.

Residence kælder

De tre hvalpe krævede meget af Gamma. De var konstant sultne og hang i hendes patter dagen lang. I starten boede de alle sammen i køkkenet, men da hvalpene blev nysgerrige og ville udenfor kurven, blev familien placeret i kælderen.

Her bar Gamma hver dag de små hvalpe op ad kældertrappen ud på græsplænen, hvor hun lærte dem hundelivet.

Min far lavede ekstra god mad til Gamma, så hun kunne klare udfordringen med de sultne hvalpe. Hans opskrift lød på kogt ris med hakket kogt hjerte eller lever - tilsat en god olie. Den gode mad gav Gamma god energi og blev hendes foretrukne menu frem for tørfoderet, som ellers altid stod urørt i skålen.

Efterhånden som hvalpene voksede til, blev Gamma mere irriteret og lidt voldsom overfor hvalpene. Det viste sig at være helt naturligt. Hun var ved at ruste dem til at skulle “rejse hjemmefra”.

Nye hjem

10 uger gamle fik hvalpene nye hjem. Alle tre hvalpe var heldige at komme på landet, hvor de fik lov til at leve det frie liv og måske få brug for deres instinkter og blive opdraget som jagthund. Vi fulgte deres liv i nogle år, og kunne se, at de alle sammen havde fået et godt liv.

En ting gik dog igen hos dem alle - de ville stikke af, ligesom deres mor.