Længsel

men livet går videre

Vores rejse til Bali den 10. januar er aflyst på grund af opstået sygdom. Heldigvis ikke livstruende, men nok til, at rejseforsikringen ikke dækker, hvis vi har brug for at komme hjem i utide. Heldigvis dækker afbestillingsforsikringen, så vi får refunderet vores omkostninger.

Repost: Desværre dækkede rejseforsikringen ikke. Læs mere her

Holly på 13 år, vores barnebarn i New Zealand, har lavet det flotte kunstværk på sin egen hånd. Det er sådan, jeg har det lige nu. Så tæt på at kunne kramme dem alle sammen igen.

I flere måneder har vi glædet os til rejsen til Bali, hvor vi skulle mødes med vores søn, svigerdatter og tre børnebørn, som bor i New Zealand. Det var et længe ventet gensyn, for vi har ikke set hinanden i to år.

Jeg kan stadig huske mit eget ansigtsudtryk, da vores søn fortalte, at han tog en enkeltbillet til New Zealand. Hvornår ses vi igen?

Nu er der gået 18 år. Heldigvis har vi set hinanden ca. hvert andet år, men som årene er gået, er det ikke blevet lettere at sige “farvel” eller “på gensyn”. Tænk hvis jeg aldrig ser ham mere? Jeg har det bedst med at vide, hvornår vi ses igen.

Jeg er sikker på, at det er også er svært for ham, som skal være en del af to verdener, tale to sprog og have to kulturer. Han går glip af en masse, når familien i Danmark samles, alle fødselsdagene, familiejulen, søskende der får børn og et sidste farvel til vores kære. Omvendt går vi herhjemme også glip af alt det fantastiske, der sker i hans liv.

Hvor er “hjem”?

Man siger, at “hjem” er, hvor hjertet er.

Hjem kan også være, hvor man bor lige nu, eller hjem kan være der, hvor man er født og opvokset.

Én ting er sikkert - jeg ved, at han hepper på Danmark i fodbold 😍