Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Bevar de tætte, nærværende og kærlige relationer

Bevar de tætte, nærværende og kærlige relationer

Vi mødes med fætre og kusine til den årlige julefrokost

Vi har set frem til den årlige julefrokost med fætre og kusine. Vi mødtes alle i et stort sommerhus ved Vejers Strand og havde hver især medbragt et par retter til frokosten og rigeligt med drikkevarer.

Der blev hygget og snakket, grinet og diskuteret på kryds og tværs af bordet, og mange familieminder blev vendt - familiehistorien huskes. Det er sammen med familien vi trives, sammen med inspirerende mennesker, som er glade og positive og fyldt med empati og overskud. Det er vores familie.

Efter en dejlig aften og en god nats søvn fandt vi traveskoene frem - det vil sige gummistøvlerne - for hele grunden stod under vand. Vi gik en lang tur langs stranden og kiggede lidt på Vejers by. Der var ikke mange butikker, men én butik tiltræk vores opmærksomhed, nemlig Strandgalleriet. Det er et spændende galleri med virkelig god kunst og god atmosfære. Jeg var specielt betaget af kunstneren Flemming Halds skulpturer, som fortrinsvis forestiller ældre mennesker i naturligt forfald med en humoristisk vinkel. Galleriejeren gav sig god tid til en snak med os, mens vi gik på opdagelse i det spændende galleri. Her kommer vi gerne igen.

Købmanden i Vejers havde åbent, og her købte vi to fælles lottokuponer.

Trætte i benene og vel hjemme i sommerhuset igen var det tid til en kop kaffe med julesmåkager og en juleøl i mørkningen. Der var nogen i familien, som huskede begrebet “mørkningen” hjemmefra, hvor familien sad i mørket og snakkede og dagens begivenheder eller også bare nød stilheden og roen. Dengang var det vist for at spare på strømmen. Jeg synes, at det var dejligt at sidde i tusmørket og lade roen komme. Ingen telefoner og ingen musik. Det kunne man jo godt prøve at indføre derhjemme?

PS Lørdag aften scannede vi de to lottokuponer. Gevinst kr. 97 på den ene og 50 kr. på den anden.

Strandgalleriet, Vejers Strand

Strandgalleriet, Vejers Strand

Op ad bakke ved Vejers Strand

Op ad bakke ved Vejers Strand

Frisk vind ved Vejers Strand

Frisk vind ved Vejers Strand

Gå væk ømme hals

Gå væk ømme hals

Black Friday tilbud

Black Friday tilbud