Kaffe og kolesterol
Det skal du vide
Jeg elsker en god kop kaffe, og jeg starter gerne dagen med en varm kop for at få energien til at flyde.
Kaffe er en del af en velsmagende del af min daglige rutine, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan det kan påvirke kolesterolniveauerne.
Kaffe og kolesterol
Det satte jeg mig for at finde ud af for et par år siden - både fordi mine egne kolesterolniveauer var for høje, og fordi jeg havde læst, at der var sundhedsmæssige forskelle, om det er filterkaffe eller espresso.
Der er blevet udført adskillige studier for at undersøge, hvordan kaffe påvirker kolesterolniveauer.
Generelt set er der to hovedtyper af kaffe, der bør tages i betragtning: filterkaffe og ekspresso.
1. Filterkaffe: Når kaffe brygges gennem et filter, som i en traditionel kaffemaskine, fjernes mange af de olier, der kan påvirke kolesterolniveauerne. Disse olier kan hæve LDL-kolesterol (det "dårlige" kolesterol). Filterkaffe indeholder altså meget få diterpener (olieagtige stoffer), fordi stofferne opfanges i kaffefiltret. Derfor er filterkaffe et bedre valg, hvis du bekymrer dig om dit kolesterol.
2. Espresso: Espresso kan derimod indeholde højere niveauer af diterpener, da kaffen ikke filtreres på samme måde. Det er videnskabelig bevist, at indtag af diterpener kan have en negativ indvirkning på kolesterolniveauerne, hvis det indtages i større mængder.
Udover de to nævnte kaffebrygningsmetoder, findes der også pulverkaffe (instant coffee).
Pulverkaffe (instant coffee) indeholder derimod næsten ingen af de stoffer, der hæver kolesterolniveauet.
Og endelig er der stempelkaffe, som er en delikatesse efter en god middag. Stempelkaffe indeholder dog et større niveau af diterpener og kan derfor også påvirke kolesterolniveauet.
Alt med måde
Som med så mange andre ting i livet handler det om - alt med måde - også når det kommer til kaffe.
At drikke kaffe i moderate mængder kan have sundhedsmæssige fordele, men for os med forhøjet kolesterol er det vigtigt at holde øje med, hvordan forskellige kaffetyper påvirker kolesterolniveauet.
Min nye kaffemaskine
I flere år har jeg haft en ekspressomaskine og elsker den gode kop kaffe med friskkværnede bønner.
Espressomaskinen er gået på pension, og i mellemtiden har jeg brugt den gamle filterkaffemaskine, som jeg arvede efter min far.
Jeg længes efter min espressokaffe, men set i lyset af de sundhedsmæssige fordele ved filterkaffe, undersøgte jeg markedet for kaffemaskiner - og her fandt jeg min redning - nemlig en kaffemaskine, der både kan lave filterkaffe og ekspresso.
Med min nye kaffemaskine, der kan lave både filterkaffe og espresso, har jeg mulighed for at tilpasse min kaffedrik til mine sundhedsmæssige behov. Jeg vil gerne holde mit kolesterol i skak, så jeg vælge at starte dagen med at lave filterkaffe, der giver mig den rige smag uden de olier, der kan påvirke mit kolesterol. På den anden side forkæler jeg mig selv med en lækker espresso, når jeg har lyst til noget ekstra.
En god kop kaffe i den første forårssol kan noget særligt
Min nye kaffemaskine er så smart - kan lave både filterkaffe og espresso
Senere på dagen forkæler jeg mig selv med en lækker kop espresso