Ting som jeg helst ikke vil undvære
Elektronikken
Jeg har det som de små børn og de unge mennesker. Jeg kan ikke undvære min telefon.
Det første jeg gør om morgenen er at række ud efter telefonen, som ligger på natbordet. Jeg tjekker lige kvaliteten af min søvn, som min søvnapp har registreret. Så tjekker jeg morgensdagens aviser for nyheder, der er sket i løbet af natten.
Jeg børster mine tænder med min elektriske tandbørste og vejer mig bagefter på den elektroniske vægt, som blandt andet fortæller om fordelingen af muskler og fedt.
Så er jeg klar til morgenmaden
Katastrofe - min coffiemaker, som kværner bønnerne og laver en frisk og cremet kop kaffe til mig er gået i stykker.
Den friskkværnede kop kaffe er den bedste start, jeg kan få på dagen, men lige nu må jeg tage den gamle filterkaffemaskine i brug og ønske mig en ny automatisk coffiemaker.
Mens jeg spiser morgenmaden, bliver Macbooken tændt, og jeg læser og besvarer mail. Jeg arbejder eventuelt på bloggen, aktiekurserne bliver tjekket, og jeg tager en pejling på vejret i de kommende dage.
Vi må vi ikke glemme motionen.
To gange om ugen træner jeg i intelligente maskiner i motionscentret, hvor mit elektroniske armbånd holder øje med min muskelvækst.
Andre dage passer Appen 7 minute lige til mig. Motionen er hurigt overstået, og det giver resultater.
Uundværlig på min arm
Noget af det bedste, jeg har fået er mit Apple watch. Uret giver mig alle de funktioner, som jeg har brug for for eksempel:
Vejrudsigten
Hvordan er min puls?
Fortæller mig, når jeg har brug for dybe vejrtrækninger
Registrering af min motion
Aftaler i min kalender
Stopur, tidtagning
Aktiekurserne
Betaling med Apple pay
Billeder, kamera
Modtage og besvare sms og opkald
Og meget mere end det - ja, uret kan endda også holde øje med min menstruationscyklus - hvis jeg altså havde sådan en 😍
Føler mig heldig
Jeg elsker elektronikken, og jeg føler mig heldig, at jeg nåede med i It-verdenen.
Jeg er jo lige nu i seniortiden - og fra skrivemaskinetiden - først den med håndkraft og siden den elektriske.
Dengang var jeg superhurtig på tasterme, og jeg deltog faktisk i prøverne til Danmarksmesterskabet i maskinskrivning i starten af firserne. Her blev jeg dog kun nr. 3 - min maskine kollapsede under prøven - de små arme med bogstaver satte sig fast i en klynge - simpelthen fordi jeg skrev hurtiigere, end de kunne følge med. Det er ret sjovt at tænke tilbage på.
Nu er jeg i seniortiden - jeg er stadig forholdsvis hurtig på tastaturet - og så er det er mig, der er It-nørden herhjemme.
Jeg mener selv, at jeg er ret godt kørende indenfor den digitale verden, og jeg er stadig videbegærlig efter at lære nyt. Det er godt at blive ved med at udfordre hjernen.
Det allerbedste
Er selvfølgelig min Iphone 15 Pro max, som følger mig overalt.
Den indeholder lige nøjagtig alt, hvad jeg har brug for.
Mest af alt er jeg glad for det suveræne kamera. som både har nattilstand og portrætfunktion, og med ultravidvinkelkameraet får du det hele med.
Det er efterhånden sjældent, at jeg tager mit Canon EOS kamera frem. Selvfølgelig er spejlreflekskameraet vinderen på kvalitet, men min Iphone 15 pro max leverer en fin kvalitet - og så er den altid lige ved hånden 😍
Udover fotografering bruger jeg min Iphone til at skrive noter, høre musik, downloade materiale fra nettet, Instagram, messenger og Facebook.
Den fungerer som vækkeur, tidtagning, musik, mobilbank, motionsapp, mobilePay - og ikke at forglemme NemId appen.
Det næste
Det næste, jeg skal sætte mig ind i, skal være videoredigering og -produktion. Jeg er faktisk godt i gang.
Vi har mange skønne videoer liggende, som kunne trænge til at blive trimmet, så de bliver interessante at se. De skal derefter gemmes digitalt, så senere generationer kan få fornøjelse af dem. Jeg synes, det er vigtigt at fastholde historien - både det fortalte, og alt det digitale materiale.
Jeg tænker, det bliver et vinterprojekt - jeg tror dog ikke, at jeg når det i år, men et fremtidigt vinterprojekt 😊
Hvad har du af ting, som du ikke kan undvære?