En af mine yndlingsdelikatesser
Lav din egen artiskokcreme
En af mine yndlingsdelikatesser er artiskokcreme, og det er temmelig dyrt at købe i supermarkedet.
Jeg har prøvet at lave den selv - lidt på samme måde som jeg laver humus - blot er kikærterne udskiftet med artiskokhjerter.
Ingredienser:
1 dåse artiskokhjerter
1 stk. hvidløg
Citronsaft
½ dl olivenolie
Salt og peber
Sådan gør du:
Blend artiskokhjerterne med olie, hvidløg, salt og friskkværnet peber og smag til med citronsaft.
Brug den lækre artiskokcreme som spread i sandwiches, dip til tapas eller under din kartoffelmad.