Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Verdens bedste knækbrød

Verdens bedste knækbrød

Spis dig til gode olier gennem frø og kerner

Jeg har bagt de her knækbrød, som i min verden er ikke mindre end “verdens bedste”.

Min far var egentlig den der startede med at bage knækbrød i familien. Han var dengang midt i firserne.

Alle hans knækbrød var nøjagtigt lige store. De blev nemlig målt ud med tommestokken - sådan var min far - meget sirlig med alt, hvad han lavede.

Opskriften har jeg stadig, men tit laver jeg knækbrød med, hvad jeg lige har i skabet - men mine er altså ikke lige store.

Denne gang smagte knækbrødet specielt godt, og så er det endda glutenfrit:

Opskriften kommer lige her:

  • 1,5 dl solsikkekerner

  • 1 dl græskarkerner

  • 1 dl hørfrø

  • 1 dl hirseflager

  • 1,5 dl olivenolie

  • 2 dl kogende vand

  • 2 dl fuldkornsrismel

  • 1 dl boghvedemel

  • Flagesalt

Sådan gør du:

Bland alle de tørre ingredienser sammen. 

Tilsæt olie og kogende vand og rør det hele sammen med en ske. Dejen skal være som grød. Tilsæt mere eller mindre vand, til det passer i konsistensen.

Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir - jeg fik to bageplader af portionen

Rids dejen op i tern med en kniv, - så kan de nemt knækkes, når de er bagt

Drys alle knækbrødene med flagesalt

Bages ved i ca. 20 minutter ved 180-200 grader til farven er gylden.

Hold øje med kanterne - de må gerne blive mørke

Sådan ser dejen ud, når den er klar til at komme i ovnen - husk at drysse med flagesalt på den fugtige dej

Sådan ser dejen ud, når den er klar til at komme i ovnen - husk at drysse med flagesalt på den fugtige dej

Lækre sprøde knækbrød lige fra ovnen

Lækre sprøde knækbrød lige fra ovnen

Så er der sprøde knækbrød i den gamle kagedåse

Så er der sprøde knækbrød i den gamle kagedåse

Weekend - vi mødtes med fætre og kusine til familiepleje og hyggeligt samvær

Weekend - vi mødtes med fætre og kusine til familiepleje og hyggeligt samvær

Gæk-gæk-gæk

Gæk-gæk-gæk