Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Nytårskur med naboerne, stille søndag

Vi mødtes med naboerne til en lille nytårskur hos os , hvor vi over et glas bobler og et glas rødvin plus lidt lækkert til ganen fik snakket om løst og fast, om året der lige er gået og om året, der lige er startet.

Vores søde naboer kan aldersmæssigt være vores børn, men det føles dejligt og helt naturligt at være sammen med dem. De er så søde, hjælpsomme og fantastisk arbejdssomme og dygtige mennesker - simpelthen drømmen af gode naboer - og de kommer i syltetøjsglasset med de gode oplevelser, fx som når vi modtager en sms fra dem med teksten: “Gå IKKE ud - der er meget glat” - så bliver man da glad - der er nogen, der bekymrer sig om os.

De unge naboer elsker mine hjemmelavede powerkugler, så de var selvfølgelig på bordet

Jeg lavede små bøffer af sikahjortekød - jeg brugte mine nye forme, som jeg fik i julegave, og det blev til fine ensartede bøffer

De små sandwich kom på mit nyindkøbte drejefad i træ

Stille søndag

Søndag var stille, forstået på den måde at vi fik lavet nogle småopgaver.

Jeg fik blandt andet orden på køleskabet med mine nye køleskabsbokse. De er virkelig smarte og kan stables. Den lille karussel på øverste hylde holder styr på al vores syltetøj og surt.

Senere på søndagen gik vi en tur i den friske luft, inden vi som afslutning på søndagen spiste en røget ål med hjemmelavet æggestand lavet i airfryeren, mens vi så TV og fik de sidste nyheder fra verden.

Nu er der orden i køleskabet foroven

og forneden

Så du alkoholeksperimentet på TV2 i aftes?

Så du alkoholeksperimentet på TV2 i aftes?

Farvel til de brændte mandler - goddag til saltmandler

Farvel til de brændte mandler - goddag til saltmandler