Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Weekend

Weekend

Så blev det min tur, igen med Falck, det gik jeg glip af i weekenden, status nu

Weekendens planer var i forvejen ændret på grund af min brækkede fod, men det skulle vise sig, at det ikke var den sidste dårlige oplevelse i denne uge.

Søndag morgen vågnede jeg med dundrende hovedpine og godt snottet.

Så blev det min tur

Jeg har fået Corona.

En hjemmetest viste, at jeg har Corona - øv, det var ikke lige, hvad jeg havde brug for oven i alt det andet.

Det er ikke muligt for mig at komme udenfor huset og få taget en PCR test, så jeg kontaktede derfor Sundhedsstyrelsen for at høre, hvordan jeg skulle forholde mig. Jeg har trods alt været i kontakt med en del mennesker i sundhedsvæsenet og andre steder i ugens løb på grund af mit uheld på badmintonbanen.i tirsdags.

Endnu en tur med Falck

Lørdag var jeg nemlig ude at køre med Falck for anden gang i denne uge.

Jeg har nemlig fået tiltagende smerter i min højre arm siden mit uheld. Om jeg har slået armen i faldet, eller om der er sket en skade, da jeg hev mig selv op i en ribbe i hallen for at komme op at stå, er uvist,

Uanset hvad årsagen er, så gør armen avsindig ondt, og hvad værre er, den hæmmer mig i at bruge krykkestokkene, så jeg kan komme rundt. Jeg er altså noget fastlåst med min brækkede fod og dårlige arm.

Jeg besluttede mig derfor til at kontakte lægevagten.

Du er nummer 44 i køen

Opkaldet til lægevagten resulterede i, at en udkørende vagtlæge tilså mig lørdag formiddag. Efter at have undersøgt min skulder, kraveben og arm, blev det besluttet, at jeg skulle røntgenfotograferes. Igen måtte jeg hentes af Falck, da det var umuligt for mig selv at komme ud af huset.

Efter en lang eftermiddag på hospitalet var svaret heldigvis, at ingenting var brækket, men der kan være sket en skade på vævet, som først kan ses om et par uger. Behandlingen er smertestillende medicin.

Venter på røntgen

Det gik jeg glip af

Vi var ellers inviteret til fastelavnsfest i haven hos datter og svigersøn her i gaden. Det var rigtig ærgerlig, at vi ikke kunne være med.

Alle var udklædte, og der blev slået katten af tønden og hygget i haven.

Vi måtte nøjes med at høre de glade barnestemmer fra det åbne vindue i soveværelset og at se på de dejlige videoklip,, som blev delt i vores messenger familiegruppe.

Vi kunne høre, hvordan de hyggede sig i haven et par huse væk

Serviceniveauet i top

Jeg føler mig meget priviligeret.

  • Jeg har én ved min side, som passer godt på mig, og som oven i købet servicerer mig døgnet rundt.

  • Vores børn og svigerbørn hjælper os også med både indkøb og tilbud om dinner transportable m.m.

  • Og så er det strømmet ind med ønsker om god bedring fra nær og fjern - det varmer

Det er så dejligt at have en at holde i hånden

Status nu

Vi krydser fingre for, at manden i huset ikke er blevet smittet. Hvis han er - ja, så har vi et alvorligt problem.

Vi må afvente de næste 3-4 dage og se, hvad der sker.

Café stemning derhjemme

Café stemning derhjemme

Det gik lige så godt

Det gik lige så godt