Gaven til krondiamantparret, oprydning i fryseren, bag, vask, tør, akut på øjenafdelingen

En middag til krondiamantparret

Lørdag var dagen, hvor vi skulle udløse gaven til krondiamantparret, som vi var til fest hos for nogle uger siden.

Parret er friske efter alderen, men har begge store problemer med synet. Vi havde derfor lagt an til, at vores gave var noget for smagssansen - en middag lige efter deres smag.

Det var egentlig planen, at vi ville køre en tur med dem om eftermiddagen, og spise middag efterfølgende, men vi droppede simpelthen køreturen. Vi vurderede, at dagen ville blive for lang for parret.

Jeg havde fået tjansen at lave dessert, og det blev til både æblekage og citronfromage.

Der var derfor gang i dessertkøkkenet lørdag formiddag, og desserterne blev sat på køl, mens jeg fik et tiltrængt bad.

Mini æresport

Vi mødtes til festligheden kl. 17, og mens der blev snakket lystigt over et glas Asti, simrede bøf stroganoffen i gryden i køkkenet.

Der var pyntet fint bord, og vi havde lavet en fin mini æresport til ære for parret.

Forretten var ganske enkel: to halve æg med lidt mayonnaise og rejer.

Snakken gik lystigt over bordet, og jeg må sige, at hukommelsen fejler ikke noget hos vores krondiamantpar. Der blev snakket langt tilbage i tiden: “Kan du huske dengang…..” osv.

Den fineste lille æresport til krondiamantparret

Billig strøm søndag

Endelig fik jeg mig taget sammen. Med hjælp fra manden i huset, var søndag dagen, hvor fryseren blev rimet af. Jeg tænker, at det hjælper lidt på standby forbruget, for der var et temmelig stort lag is.

Samtidig blev der ryddet op, og jeg fandt ud af, hvad der egentlig er i alle skufferne i fryseren udover anden til jul og de mange andebryster, som jeg har indkøbt til Mortens aften.

Når nu strømmen var billig, så fik jeg både vasket og tørret og bagt en stor portion rodfrugter i ovnen og lagde dej til boller, som skulle bages efterfølgende. Det blev dog ikke til noget, for pludselig blev resten af søndagen ændret.

Det gik lige så godt

Manden har tidligere haft problemer med forhøjet tryk i øjet og regnbuehindebetændelse og er netop færdigbehandlet.

Det er en lumsk sygdom, som ikke giver mange symptomer, og det kan få fatale følger, hvis den ikke opdages.

Heldigvis er han selv meget opmærksom på sit syn.

Hen på søndag eftermiddag synes han, at synet var lidt sløret, og da han samtidig havde det almen dårligt, kontaktede vi vagtlægen. Overraskende kom han igennem uden ventetid i køen, og en venlig vagtlæge bad os om at møde op hos vagtlægen.

Vi bor kun syv minutter fra sygehuset, så i løbet af kort tid sad vi i venteværelset, hvor der kun sad et par stykker i forvejen.

Også her mødte vi en behagelig læge, som grundigt undersøgte ham og spurgte ind til symptomerne. Han ville dog gerne konferere af med øjenafdelingen i Aarhus, og det blev hurtigt besluttet, at man ville se ham der.

Efterhånden var klokken henad 16, men vi måtte afsted på køreturen til Aarhus, som tager en lille times tid.

Uheldigt

Undervejs kørte vi ind på en tankstation for at købe lidt snolder - flæskesvær og lakrids.

Det skulle vi ikke have gjort, for det kostede en tand, da jeg bed i et stykke flæskesvær.

Øv altså - det betyder i tandlægestolen i den kommende uge.

Det kostede en tand at bide i de her flæskesvær

Professionalisme og empati

Vel ankommet til øjenafdelingen blev vi igen mødt med dygtigt personale, professionalisme og empati, og vi kom faktisk til med det samme.

En øjenundersøgelse er dog noget, der tager tid.

Der skal dryppes med forskellige medikamenter inden der undersøges, og det bliver gjort ad flere gange.

Trykket i øjet var som frygtet steget, og regnbuehindebetændelsen var tilbage, så det var godt, at han blev henvist til Aarhus.

Efter tre timer på øjenafdelingen, og med en ny tid til tirsdag morgen, kørte vi hjemad i mørket med mor bag rattet.

Vi krydser fingere for, at lægerne snart finder ud af, hvad der giver ham forhøjet tryk og regnbuehindebetændelse hele tiden. Lægen var i hvert fald indstillet på at grave lidt dybere i det denne gang, så vi får se, hvad der nu skal ske.

Foreløbig drejer det sig om at holde trykket nede, så synet ikke tager skade.