Nov 15

Nov 15 Weekend, hvor parkerer man i Aarhus, fik manden nyt tøj?

Hvad har vi lavet i weekenden? Læs med her

En stille weekend som blandt andet blev brugt på planlægning af vores byggeprojekt, få lavet aftaler med banken om eftersyn af porteføljen og andre administrative ting, som har hobet sig op.

På tur til storbyen

Det blev også til en tur til Aarhus, hvor vi fik byttet noget tøj til manden i huset.

Han går ALDRIG i butikker, så jeg havde købt ind online af pænt tøj - blazer, bukser, skjorte, men størrelserne var ikke helt rigtige. Vi måtte derfor afsted til den nærmeste fysiske butik, som altså ligger i Aarhus, for at bytte tøjet.

Man kan vist roligt sige, at det er længe siden, vi har været i Aarhus i bil.

Butikken, som vi skulle besøge, lå selvfølgelig inde i bymidten, og vi kørte rundt meget længe for at finde en parkeringsplads. Det var en håbløs gerning at finde en parkeringsplads tæt på butikken - næsten alle gader var ensrettet, og de få parkeringspladser, som vi fik øje på, var 15 minutters korttidsparkering.

Vi kørte derfor mod Dok 1, hvor der var skiltet med parkering. Vi kørte ind i parkringsanlægget og så, at folk kørte bilerne ind i en elevator - og vupti forsvandt bilen ned i dybet. Det havde vi ikke helt mod på, så efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om at køre ud igen og finde Sallings parkeringshus.

Det lykkedes - og vi spadserede hen til butikken med kassen med tøj under armen.

Man skal vist kende Aarhus for at finde en parkeringsplads her

Humøret blev vendt

Humøret var ikke højt hos gemalen efter at have kørt i ring rundt i Aarhus flere gange. Ja, han var på nippet til at nægte at gå med ind i butikken.

I butikken blev vi mødt af nogle meget unge mennesker, som var utrolig søde og imødekommende. Jeg kunne godt se på manden, at han følte sig meget utilpas i den “unge” butik.

Det lykkedes dog at få ham overtalt til at hoppe i tøjet - mens jeg blev budt på kaffe - og det lykkedes også at få ham overtalt til at vælge et par bukser, som var lidt smallere i benene, end det, han er vant til.

Bukserne skulle lægges en anelse op, og jakken skulle også have en anelse opad på ærmerne. Der blev snakket ærmelængde - hvad der var engang - og hvad der er nu, og der blev indgået et kompromis “midt i”

Der blev sat nåle i, og manden kunne endelig smide tøjet igen og kravle tilbage til det kendte og vante outfit.

“Vi får lige sendt tøjet til skrædderen, og så sender vi det hjem til jer, så I har det midt i næste uge”, sagde den unge mand venligt.

Humøret var noget bedre, da vi forlod butikken, og vi var enige om, at vi havde fået en virkelig god service - og jeg glæder mig til at se manden i en lidt mere moderne tøjudgave, end han plejer at være.