Hvornår sætter man bånd på bårebuketten?

Et sidste farvel til en kær ven

I seniortiden begynder begravelser og bisættelser at fylde lidt mere, end de har gjort.

Vi har igen måttet sige farvel til et dejligt menneske. En god ven og tidligere kollega, som vi har kendt igennem mange år.

Vores ven havde et helt specielt afslappet forhold til livet.

Han nød nemlig hvert sekund og har gjort det altid. Han bekymrede sig ikke, for som han sagde: “90 % af alle bekymringer er spild af tid”.

Han var taknemmelig for bare at være - og netop at være nåede han i 95 år.

Bisættelsen foregik i den smukke Vær kirke, og det var mig, der fik opgaven med at sørge for blomsterne, som vi skulle give sammen med andre venner.

Det var en opgave, som jeg gerne tog på mig, for jeg havde en klar holdning til, hvordan det skulle være - lidt særligt og flot.

Hvornår sætter man bånd på?

Diskussion om bånd havde vi for et par år siden, hvor vi stod i samme situation.

Jeg har selv mange gange valgt at få sat bånd på de bårebuketter, som vi har givet, og det var også meningen dengang for et par år siden, indtil en af vennerne sagde, at det gør man kun, hvis man er familie.

Det havde jeg aldrig tænkt over, så jeg satte mig for at undersøge det nærmere.

Jeg nåede dengang frem til:

Hvis man er familie eller har et nært forhold til den afdøde, så er det almindeligt at sætte bånd på.
Hvis man kun kender den afdøde mere perifert, sætter man normalt ikke bånd på.

I dette tilfælde er det lidt blandet, da vi jo ikke er familie, men har haft et langt og varmt venskab, men beslutningen blev - ingen bånd ligesom ved den sidste bisættelse.

Det sidste farvel skal være smukt

Blomster er en stor del i det sidste farvel.

Hvis man ikke selv har en ide om, hvordan bårebuketten skal se ud, så er de fleste blomsterhandlere rigtig søde til at spørge ind til kendskabet til den afdøde, så der kan vælges de helt rigtige blomster og farver.

Der var da også et stort blomsterhav ved bisættelsen i onsdags, ja så mange, at blomsterne også lå langs alteret - og kirken var fyldt med mennesker, som var kommet for at sige et sidste farvel til en kær person.

Kirken var pyntet med enkle levende lys i messingstagerne ved stolerækkerne.

Den smukke kistedekoration lå på et lyseblåt bånd med en sidste hilsen fra familien.

Som en gestus til vores kære ven, var hans flotte røde Jawa motorcykel kørt frem udenfor kirken, og han blev båret ud til tonerne fra “What a wonderful world” - forbi sin elskede røde Jawa.

Det var meget smukt, og det var tydeligt, at der var tænkt over hver eneste ting.

Hvad skriver man på kortet?

Det kan være svært at finde de rigtige ord, når nogen har mistet.

Hjælpen til de svære ord finder du lige her (annonce for egen e-bog)

Gravøl

Efter bisættelsen var der inviteret til mindesammenkomst på restaurant Nior, hvor vi blev budt på boller med pålæg og ost, kølig hvidvin og øl i kander på bordene og kaffe og prinsessestang som det søde punktum.

En menu som vores ven selv havde været med til at vælge, og som han så lunt sagde, da menuen skulle bestemmes: “Jeg er jo faktisk hovedpersonen, selv om jeg ikke er der”