Havearbejde, barndomsminder, medaljekassen, mormormad

Weekenden stod på havearbejde - blandt andet hækklipning. Dejligt med en hjælpende hånd fra ældste barnebarnet.

En stor del af vores hæk er tjørnehæk, og lige så fin den er at se på, lige så træls er den at klippe og samle op.

Men der blev klippet hæk på både den ene og den anden side af vejen, og det er dejligt at have det overstået.

Og så er mine roser sprunget ud - de er så flotte - sorten er Queen of Sweden.

Det værste ukrudt blev også ryddet ad vejen

Altid to ens

En stor kurv med metalbiler bragte minderne frem hos vores to sønner.

De kunne kende næsten hver eneste bil og kom med mange detaljer.

Når mine forældre - mormor og morfar - gav julegaver, var det altid ens til de to drenge. Derfor er der dobbelt af flere af bilerne fx de to brandbiler. Da vi vendte bunden på den ene, var der ridset et kryds. Jeg tænker, at det er mormor, der har ridset et kryds i den ene, så bilerne kunne kendes fra hinanden.

Efter at have vendt hver eneste bil i kurven, endte det faktisk med, at de to voksne drenge blev enige om at dele bilerne, som de kan gemme hver især som et minde fra den fælles barndom..

Der kom mange detaljer frem om de små metalbiler fra barndommen

Medaljekassen

Siden ældste søn rejste til New Zealand for mere end 20 år siden, har jeg gemt hans præmier og medaljer, som han vandt i foldbold, da han var dreng.

Det hele er pakket forsvarligt ned i en flamingokasse, og hver ting er pakket ind i avispapir med årstallet 2001.

Kassen er mega tung, og der kan vist ikke blive plads til at tage det hele med, men jeg håber, at han tager nogle af de mange præmier med hjem til New Zealand. Så kan vi tage resten med, når vi kommer der næste gang.

Der er rigtig mange medaljer og præmier i kassen - og vi var med som tilskuere til alle stævnerne

Snart farvel

Vi er gået ind i den sidste uge af besøget fra New Zealand. I næste uge skal de to på den lange rejse, på mere end 40 timer, tilbage til New Zealand.

Det har været tre dejlige uger, med mange gode oplevelser, hvor vi har nydt at have vores tre børn samlet omkring os.

Vi håber allermest, at de tre har fået styrket søskendebåndet - det er vigtigt for os.

Snart skal vi sige farvel til ældste søn og barnebarn

Underligt tomt

Det bliver underligt tomt både i huset og i gaden.

Fra at have alle tre børn samlet, spredes de nu igen på samme tid.

Samtidig med, at vi skal sige farvel til søn og barnebarn fra New Zealand, så rejser de to andre familier nemlig på ferie de næste par uger til henholdsvis Italien og Fanø.

Imens skal manden have overstået endnu en nyrestensoperation, så vores ferie kommer til at foregå hjemme på matriklen.