Profil

Hej

Velkommen til min blog med mine ønsker om en sund og dejlig seniortid. Jeg vil dele mine tanker og oplevelser med dig på min rejse gennem seniortiden. Håber at du synes om bloggen og har lyst til at følge mig.

Sådan fejrer vi nytår alene

Sådan fejrer vi nytår alene

Alene, men sammen

For første gang nogensinde skal vi fejre nytårsaften alene - manden og jeg.

Nu er det heldigvis sådan, at vi befinder os godt i hinandens selskab hver evig eneste dag året rundt - så hvorfor ikke også på årets sidste dag ❤️

Hvad skal vi spise nytårsaften?

Nytårsmenuen er planlagt og forberedelserne er i gang.

MENU

Kl. 18.00 Dronningens nytårstale
Bobler, friske jordbær og mørk chokolade

FORRET
Kammuslinger
m/ stegt chorizo, spæde salater og ærtepure

HOVEDRET
T-bone steak
m/bagte kartofler,
fine ærter, grønne bønner og bearnaisesauce

DESSERT
Magnum classic
m/friske frugter

Kl. 00.00
Bobler og kransekage

Til forretten drikker vi rester af bobler fra nytårstalen, og til hovedretten har vi fundet en lækker Amarone i kælderen.

Hvis vi trænger til flere drikkevarer i løbet af aftenen, supplerer vi med flere bobler 😍

Indkøb på nettet - nemlig

Alle indkøb er lavet hos nemlig.com og bliver leveret senere i dag på trappen sammen med indkøb til næste uge.

Jeg synes nemlig, at det er dejligt at være fri for at spekulere på indkøb i den første uge af det nye år.

I øvrigt er jeg stor fan af at handle dagligvarer på nettet. Det giver mig lige det ekstra i dagligdagen, som jeg har brug for - nemlig tid

Visionsboard for det nye år

I løbet af nytårsaften tror jeg, at vi vil lave hver vores visionboard for det nye år.

Det foregår på den måde, at vi hver har et board ca. A5 størrelse - det kan være et stykke pap eller andet stift materiale - en stak blade og aviser på bordet, lim og saks - og så er det ellers om at gå i gang med at forme tanker og ønsker for det nye år i billeder og tekst.

Mange år, hvor vi har haft gæster til nytårsaften herhjemme, har vi lavet visionboard sammen med vores gæster. Når alle var færdige, præsenterede vi vores visionboard for hinanden. Det har altid været mega sjovt at se, hvad de forskellige drømmer om i det nye år.

Efterhånden har vi samlet nogle stykker, og det er sjovt at se tilbage på, hvad vi har ønsket os gennem årene - hvad der ikke blev til noget, og hvad der rent faktisk er lykkedes. Vi plejer faktisk at tage dem frem nytårsdag og kigge på dem alle sammen.

Dansen blev ikke til noget, men badminton blev en realitet og er min yndlingsmotion

Dansen blev ikke til noget, men badminton blev en realitet og er min yndlingsmotion

Oprydningen er vi i gang med, men leddene gør stadig ondt - planken har viv på motionsprogrammet

Oprydningen er vi i gang med, men leddene gør stadig ondt - planken har viv på motionsprogrammet

Fjernsynsaften

Ellers regner jeg med, at aftenen forløber stille og fredeligt med lidt fjernsynskiggeri - og her skal vi selvfølgelig se 90 års fødselsdagen, som vi har set hvert år - uanset hvor vi har fejret nytårsaften.

Vi køber aldrig selv fyrværkeri, men jeg kan nok ikke lade være med at gå til vinduet og beundre de mange raketter, som lyser den mørke aftenhimmel op på årets sidste dag.

Tro - håb - kærlighed

Når rådhusuret slår 12 vil vi rejse os, tage hinandens hænder og synge med på “Der er et yndigt land” osv. og skåle med hinanden med troen, håbet og kærligheden til, at 2021 bliver det allerbedste år nogensinde.

Skål for, at 2021 bliver det bedste år nogensinde

Skål for, at 2021 bliver det bedste år nogensinde

Follow

Hello, World!

Nyt år - ny begyndelse

Nyt år - ny begyndelse

Juledage

Juledage