Efter ca. 30 års pause fik jeg mulighed for at prøvekræfter med badminton igen.
En flok dejlige seniorer havde inviteret mig til at prøve spillet igen.
Jeg var spændt som et lille barn, da jeg svingede ketcheren, og der er blev lavet nogle huller i luften og ramt på rammen af ketcheren utallige gange.
Hvad pokker er der sket - fødderne var som limet fast til gulvet, armene for korte og rumpen for tung.
Men hvor var det sjovt og dejligt at spille det dejlige spil igen. Jeg har lyst til at fortsætte og tror også, at spillet nok skal blive lidt bedre efterhånden.